Karriereudvikling og jobtips: Ny app viser dig vej

Lærernes a-kasse går nu i luften med app’en Din Vej+, der hjælper dig hele vejen i din jobsøgning og karriereudvikling

Nu kan du hente Lærernes a-kasses nye app og blive inspireret til at finde din vej. Den er udviklet til dig, der er jobsøgende eller har brug for et skub fremad i din karriere.

Ved at integrere personanalyseværktøjet DISC hjælper den dig med at definere dine faglige og personlige styrker og svagheder, mål og motivation. App’en hedder Din Vej+ og hjælper dig med at komme derhen, hvor du gerne vil i din karriere.

Forstå din personprofil – og hvordan du bruger den aktivt

Din Vej+ tager udgangspunkt i personanalysemodellen DISC. Ved at besvare et spørgeskema giver modellen dig et billede af, hvad du er for en personlighedstype, hvad der motiverer dig og hvilke organisationskulturer, du trives i.

At forstå sin egen adfærd og reaktioner på arbejdspladsen er et godt værktøj, når man fx er jobsøgende eller leder efter nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Når du kender dig selv bedre, kan du bruge det aktivt i din udvikling og karriere.

Ud fra din personlighedstype giver app’en dig gode råd til, hvad du kan lægge vægt på i konkrete situationer som til jobsamtalen eller i teamsamarbejdet. Samtidig kan du bruge den som et redskab til at arbejde videre med din karriereudvikling, blive skarp på hvad der driver dig, og hvad du skal gå efter i fremtidige jobmuligheder.

Din Vej+ giver også adgang til en masse jobtips, fx hvordan du griber jobsamtalen an, laver en god ansøgning, et godt CV og bruger LinkedIn aktivt i din jobsøgning.

App’en kan hentes helt gratis i App Store, og i Google Play.

 

Du bruger en ældre browser

For at du kan bruge hjemmesiden fuldt ud og udfylde elektroniske blanketter, skal du opgradere til en nyere browser.

Med venlig hilsen
Lærernes a-kasse