Er du blevet trukket én dags dagpenge?

Med det nye dagpengesystem, der trådte i kraft juli 2017, blev der indført karensdage.

En karensdag betyder, at hver gang du har været ledig i fire måneder, trækkes du for én dags dagpenge. Så hvis du oplever, at du er trukket én dags dagpenge denne gang, er det højest sandsynligt en karensdag.

Du kan undgå karensdagene, hvis du inden for de fire måneder har arbejdet mere end 148 timer som fuldtidsforsikret og 97 timer som deltidsforsikret.

Det betyder, at du med kortere ansættelser eller vikariater har mulighed for at undgå karens. Vi kan se dine arbejdstimer i indkomstregistret og det er ud fra de oplysninger, vi vurderer, om du skal trækkes en karensdag eller ej. 

Dagpengetæller

Du kan få et overblik over din dagpengesituation og karensen på dine ”Dagpengetællere”. Dem finder du på ”Min side” under ”Mine dagpenge” på www.jobnet.dk

De oplysninger du ser, bliver opdateret mindst en gang om måneden

Du bruger en ældre browser

For at du kan bruge hjemmesiden fuldt ud og udfylde elektroniske blanketter, skal du opgradere til en nyere browser.

Med venlig hilsen
Lærernes a-kasse