Nyuddannet - Få styr på a-kassen

Stort tillykke med uddannelsen og velkommen i klubben for dem, der åbner verden. Vi glæder os til at hjælpe dig igennem hele dit arbejdsliv.

Allerede studiemedlem?

Er du studiemedlem, er det vigtigt, at du skifter status fra studiemedlem til nyuddannet hurtigst muligt. Det kan du gøre her.

Hvis du vil have dagpenge, skal du huske at tilmelde dig som ledig på www.jobnet.dk. Det skal du gøre dagen efter, du har fået din sidste karakter.

Dagpengene er bagudbetalt og bliver udbetalt efter en udbetalingskalender.

Ny i a-kassen?

Det er nu, du skal huske at melde dig ind. Det har du 2 uger til at gøre, efter du har fået din sidste karakter. Glemmer du fristen på 2 uger, kan du først få dagpenge, når du har arbejdet 1924 timer samtidig med, at du har været medlem i a-kassen. Du melder dig ind ved at sende os en indmeldelsesblanket.

Husk at melde dig ledig på www.jobnet.dk senest en måned efter, du har fået din sidste karakter, hvis du vil have dagpenge.

Meget mere end en forsikring

Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. Vi rådgiver ikke andre faglige retninger, og vi ved, hvad det vil sige at undervise.

Et medlemskab er lig med økonomisk sikkerhed. Bliver du ledig, får du penge. Og det er uanset, om du har kontanter i banken eller kører i en ny bil. Vi hjælper dig også til enhver tid med din ansøgning og cv og giver karriererådgivning, hvis du har brug for det.

Du kan også tage gratis online IT-kurser via vores hjemmeside i fx Photoshop og Powerpoint og én gang årligt inviterer vi dig til gratis foredrag, hvor du får inspiration til din undervisning.

Vi har en tæt kontakt til landets skoler og får ofte vikariater ind, som vi formidler videre til dig, hvis der er et match mellem skolens behov og dine linjefag og kompetencer. Bliver du ledig får du på den måde en direkte adgang til job, der ikke bliver slået op.

Har du flere spørgsmål, kan du måske få svar på dem ved at læse vores FAQ til nyuddannede. Du er også altid velkommen til at kontakte os på 7010 0018.

Lærernes a-kasse glæder sig til at arbejde for dig, der åbner verden.

Du bruger en ældre browser

For at du kan bruge hjemmesiden fuldt ud og udfylde elektroniske blanketter, skal du opgradere til en nyere browser.

Med venlig hilsen
Lærernes a-kasse