Økonomien som indsats?
Spiller du også højt spil? Mange har meldt sig ud af a-kasserne, eller valgt ikke at melde sig ind, på baggrund af den økonomiske optur, der har været de sidste år. Og det er dem, der kommer i klemme nu, hvor økonomien bremser op og ledigheden stiger på grund af nedskæringer, konkurser og massefyringer.
Mange tror, at de bare kan få kontanthjælp, men faktisk er det meget få, der umiddelbart har den mulighed, hvis de bliver ledige.
Kommer du i den situation, er det for sent at melde dig ind i en a-kasse og få dagpenge. For det kræver, at du har været medlem af en a-kasse i et år og har haft 1924 arbejdstimer inden for det år eller har meldt dig ind som dimittend.
Kan jeg få kontanthjælp?
Nej. Kun, hvis du er helt uden midler. Ejer du fx værdier, som en motorcykel, en lejlighed, har penge i banken eller en ægtefælle, der kan forsørge dig, er kontanthjælp først en mulighed, når du har brugt alle dine egne værdier. Dvs. har brugt din opsparing, solgt din motorcykel, belånt din lejlighed osv. Og når alt kommer til alt, er der vist ikke ret mange, der i dag kan identificere sig med den situation. Derfor risikerer du uden medlemskab af en a-kasse at stå uden en krone, hvis du bliver ledige.
Fordel ved medlemskab af a-kassen
Er du ikke allerede meldt ind i a-kassen, så er det en god idé at få det gjort, for tænkt nu, hvis du bliver ledig og står uden mulighed for indtægt. Som medlem af a-kassen kan du få dagpenge uanset, hvordan du eller din ægtefælle økonomisk er stillet. Men a-kassen er mere end bare penge. Vi giver dig også professionel vejledning til din jobsøgning og ved hjælp af vores store kendskab til lærer og undervisere, hjælper vi dig tilbage på arbejdsmarkedet.
Eksempel:
|
Personer og status
|
Mette 34 år, gift med 2 børn, ikke medlem af en a-kasse
|
Mille 35 år, gift med 2 børn, medlem af a-kassen de sidste 6 år
|
|
Arbejdssituation
|
Ledig
|
Ledig
|
|
Mandens arbejdssituation
|
Deltidsjob
|
Fuldtidsjob
|
|
Værdier
|
Andelslejlighed, opsparing og bil
|
Hus, opsparing og bil
|
|
Mulighed for kontanthjælp/dagpenge
|
Nej ikke så længe hun har værdier og manden kan forsørge hende
|
Ja fra dag 1
|
|
Max ydelser
|
11.904 kr. når egne værdier er brugt og manden ikke kan forsørge hende
|
15.232 kr. uafhængigt af værdier
|