Professionsbachelor: Vi må skabe vores egne job

 

Marie Jensen tror, at den største barriere for at få job, for de fleste PB’er i ernæring og sundhed er, at det er svært at måle på forebyggelse. Her er det hurtigere og lettere med behandling. Men det er forebyggelse, som hun brænder for, og hun er ked af, at det bliver så lavt prioriteret hos arbejdsgiverne.

 

” Folk ved jo godt, at de skal spise flere gulerødder, men hvordan får man dem til det. Det er jo et interessant perspektiv, fordi man på den måde måske undgår behandling,” fortæller Marie Jensen.

                          

Hun søgte omkring 25 job, før hun blev ansat som madmor. Hver gang hun fik afslag, tænkte hun på at ringe tilbage, men fik det aldrig gjort. Det fortryder hun i dag.

 

” Jeg tror, det er vigtigt at vide, hvordan arbejdsmarkedet forholder sig til en. Også hvis man selv vil skabe et job. Og det kunne jeg have brugt situationen til,” siger professionsbacheloren i ernæring og sundhed.

 

Uddannelsen som professionsbachelor i ernæring og sundhed er meget tværfaglig. Man beskæftiger sig både med natur- samfunds – og humanvidenskab.

 

Og der er mange forskellige job, man kan søge. Der er flest køkkenjob, men der er også projekter i kommuner, hvor man forsøger at ændre livsstil i et socialt belastet område eller arbejde med psykiske handicappede med spiseforstyrrelser. En anden mulighed er at lave sit eget projekt med midler fra SATS puljen.

 

Men desværre er den økonomiske situation, ifølge Marie Jensen, en barriere for professionsbachelorerne lige nu og derfor er det også rart at have nogle, der støtter op om en i jobsøgningsprocessen.

 

” Jeg synes, det var rart med den korte personlige samtale, jeg havde med jobkonsulenten i a-kassen. Både at blive bekræftet i, at jeg gjorde det godt nok, men også at få tips til, hvordan jeg kunne gøre det bedre. Jeg skulle fx målrette mit CV mere ved at fokusere på mine kompetencer,” fortæller Marie Jensen.

 

Marie Jensen er glad for jobbet i børnehavnen, som hun kombinerer med en ugentlig undervisningsaften i madlavning for sindslidende.

 

” I jobbet kan jeg bruge meget viden fra studiet. Fx er jeg opmærksom på at begrænse salt – og sukkerindholdet i maden og serverer gnavegrønt eller andet, børnene kan spise med fingrene, så de træner deres motorik. Og så er det selvfølgelig vigtigt at manden ser indbydende ud og er enkelt sammensat, så de kan se, hvad de spiser,” siger Marie Jensen.

 

Men hun har også fået nye kompetencer. Fx er hun blevet god til at føre egenkontrol, lave madplaner og har fået erfaring i storkøkkendrift. Kompetencer hun kan bruge ved et senere jobskifte.