Pas på dig selv som ledig

En af årsagerne til, at det påvirker mennesker så hårdt at blive ledig, er ifølge arbejdspsykolog Einar Baldursson fra Aalborg Universitet, at de fleste mennesker identificerer sig stærkt med deres arbejdsliv.       

”I modsætning til tidligere, hvor arbejdet ofte blot var en pligt, betyder arbejdet i dag rigtig meget for de fleste. Det er en stor del af vores identitet, og det er også via jobbet, at vi knytter venskaber og har vores sociale netværk”, fortæller han.

Arbejdspsykologen er derfor meget bekymret over den stigende ledighed blandt unge.

”Til forskel for arbejdsløse unge i 80’erne, så er mange unge i dag vokset op med en tro på, at man er sin egen lykkes smed. Derfor opfatter de ledighed som et individuelt problem, hvor det tidligere har været udgangspunkt for en kollektiv ideologisk kamp. Det kan derfor føles som om, at det er ens egen skyld, at man er ledig, og det er hårdt for psyken”, fortæller Einar Baldursson.                                               

Kontrol kan resultere i modløshed

Han mener også, at det er et problem, at regeringen ikke har ændret ledighedssystemet grundlæggende siden, der var højkonjunktur. Dengang manglede arbejdspladserne medarbejdere, og det drejede sig om at få de sidste ledige ud på arbejdsmarkedet.     

”Situationen er jo helt anderledes nu, men alligevel presses ledige af utidssvarende regler og restriktioner med det underliggende budskab, at det er deres egen skyld, at de er ledige”, understreger Einar Baldursson.

Einar Baldursson oplever, at en del ledige bliver så modløse, at selv de mindste ting er uoverskuelige. Når de så bliver mødt af et kontrollerende og mistænksomt ledighedssystem, så er der stor fare for at udvikle en form for depression.                                                                                                                                       

”Når man piner og plager mennesker med tvang, så øger man ikke alene risikoen for depression, men man fjerner også forudsætningerne for, at de kan agere aktivt og påtage sig et ansvar for deres eget liv. Faktisk straffer man de proaktive. Systemet reducerer derved de ledige til passive reserver, og det er altså ikke lige den arbejdskraft, man ønsker ude på arbejdspladserne”, understreger han.

Få en hobby og et job

”Ledige kan nemt lære metoder, der kan sætte dem i stand til aktivt at forholde sig til deres situation. Men det bliver ikke gjort, og det skaber forudsætninger for at udvikle lange eller permanente sygdomme”, mener han. For nedtrykte ledige er det vigtigt at få genopfrisket, hvem de egentlig er, og hvad de kan.     

”Når vi arbejder, ser vi på vores egne kompetencer med tunnelsyn, fordi vi kun fokuserer på, hvad der er relevant i vores jobfunktion. Men vi skal væk fra den indsnævring af egne kompetencer efter nytteværdi og i stedet finde frem til, hvad vi også er gode til. Det kan for eksempel ske ved at finde en ny hobby, som man kan fordybe sig i og finde ud af, at man har flere kompetencer end dem, man brugte på arbejdet”, siger Einar Baldursson.

”Som ledig er det meget tilfredsstillende, at man gør noget for sig selv og ikke kun føjer ledighedssystemet. Det vil ofte føre til nogle dybe tanker og overvejelser, der synliggør ens personlighed og kompetencer. Og når man på den måde er aktiv og afklaret, så er det lettere at komme igennem en periode med ledighed og videre til det næste job”, siger Einar Baldursson.