Hvad er efterløn?

Den fleksible efterløn er et økonomisk attraktivt tilbud, der kan og bør supplere arbejdsgiverpensionen og eventuelle private pensionsordninger for de fleste af vores medlemmer. Vi anbefaler derfor, at du indbetaler til efterlønsordningen.
Efterlønsordningen er en frivillig ordning, som du kan tilmelde dig, mens du er aktiv lønmodtager. Når du indbetaler til efterlønsordningen, har du mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Du indbetaler, hvert kvartal 1317 kr. (2010) til efterlønsordningen, og du er som minimum sikret at få dine indbetalinger retur. Beløbet er fradragsberettiget.
Du kan når som helst melde dig ud af ordningen, og pengene kan overføres til en anden pensionsopsparing og i nogle tilfælde tilbagebetales kontant.
Efterlønsordningen er fleksibel, så hvis du ønsker at trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, er der mulighed for det. Det betyder, at du kan arbejde ubegrænset som lønmodtager. Arbejder du, mens du modtager efterløn, medfører det et fradrag i efterlønnen. For flere oplysninger om efterløn og fradrag klik her!
Du kan også vælge at arbejde videre og optjene en skattefri præmie. For mere information klik her!
Du kan tidligst gå på efterløn, når du fylder 60 år. Er du født senere end 1. januar 1959, er efterlønsalderen højere end 60 år. For mere information om efterløn kan du læse vores pjece "Tilmelding til efterløn" eller "Dine muligheder - Efterløn".