Efterlønsbevis

Er du lønmodtager, sender vi en 60 års erklæring, som du skal udfylde og returnere inden for 3 måneder. Når vi har modtaget din 60 årserklæring samt eventuelle bilag, vil du modtage dit efterlønsbevis.

 

Medlemmer der er ledige og som opfylder betingelserne for at overgå til efterløn, vil automatisk modtage et efterlønsbevis omkring de fyldte 60 år med posten. 60 års erklæringen er ikke nødvendig for medlemmer, der er ledige og modtager dagpenge.

 

Et efterlønsbevis sikrer, at du fortsat har ret til at gå på efterløn, selvom du på et senere tidspunkt fx bliver uarbejdsdygtig.

 

Når du får dit bevis, skal du ikke længere betale til efterløn, men kun almindeligt a-kasse kontingent. Hvis du har betalt for meget, bliver det reguleret senere.

 

Betingelser

 

For at få et efterlønsbevis skal du opfylde en række betingelser, som bl.a. er:

  • Du skal være mellem 60 og 65 år
  • Du skal være medlem af en a-kasse og have inbetalt efterlønsbidrag i det antal år, som giver dig ret til efterløn. Se en oversigt her!
  • Du skal opfylde arbejdskravet på 1924 arbejdstimer inden for 3 år
  • Du skal være til rådighed for fuldtidsarbejde på overgangstidspunktet

Vær opmærksom på at du skal have arbejdet 2/3 fuld tid i 12 sammenhængende uger, udover at opfylde arbejdskravet på 1924 timer inden for 3 år, for at få din højst mulige efterlønssats udbetalt. Er du på nedsat tid, bør du derfor i god tid kontakte os for mere vejledning.