Beregn din efterløn
Her er nogle gode råd, inden du beregner din efterløn. Læs herunder, hvordan du kommer rigtigt gennem efterlønsberegningsprogrammet på Pensionsstyrelsens hjemmeside.
Du skal som start, tage stilling til om du vil gå på efterløn før eller efter du opfylder 2 årsreglen.
Du kan tidligst opfylde 2 årsreglen, når du er fyldt 62 år og
- venter med at gå på efterløn i mindst 2 år efter den dato, dit efterlønsbevis virker fra (bevisdatoen), og
- hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have haft lønarbejde i mindst 3120 timer efter bevisdatoen.
Hvis du vælger gå på efterløn, før du opfylder 2 års reglen
- Udfyld feltet med "0", hvis du ikke forventer at arbejde i efterlønsperioden
- Hvis du ikke har eller ønsker fast arbejde i efterlønsperioden, skal du skrive "0"
- Udfyld feltet med den samlede saldo(indestående) fra alle dine pensioner, hvad enten det er kapital eller ratepensioner. Husk også Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
- Udfyldes med det årlige tilsagnsbeløb(brutto), hvis pensionen ikke bliver udbetalt i efterlønsperioden. Ellers skriver du "0".
- Udfyldes med den årlige pensionsudbetaling fra f.eks. din tjenestemandspension eller fra Lærernes Pension
For at komme til beregningsprogrammet, klik her!
Hvis du vælger at gå på efterløn, når du opfylder 2 års reglen
- Udfyld feltet med "0", hvis du ikke forventer at arbejde i efterlønsperioden.
- Hvis du ikke har eller ønsker fast arbejde i efterlønsperioden, skal du skrive "0"
- Udfyldes med den årlige pensionsudbetaling fra f.eks. din tjenestemandspension eller fra Lærernes Pension
For at komme til beregningsprogrammet, klik her!