Dagpenge og sygdom
Dagpenge og sygdom
Bliver du syg, skal du ikke have dagpenge, men sygedagpenge fra din kommune. Det er derfor også kommunen, der skal vejlede dig om din ret til sygedagpenge.
Du skal melde dig syg den første sygedag på
Min side på
www.jobnet.dk . Du modtager herefter en ansøgning om sygedagpenge, som du skal sende til kommunen. De skal have modtaget ansøgningen senest 1 uge fra og med datoen på brevet.
Sygedagpenge svarer til din dagpengesats som ledig.
På dit dagpengekort skal du oplyse om dine sygedage. Hvis du er syg i lang tid, skal du ikke være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende.
Når du bliver rask, registrerer du det på
Min side på
www.jobnet.dk . Har du været afmeldt jobcenteret, skal du huske at tilmelde dig igen den dag, du er rask.