FAQ - efterløn

1. Hvordan får jeg mit efterlønsbevis?

Hvis du er medlem af efterlønsordningen, vil du omkring din 60 års fødselsdag, modtage et brev med oplysninger om dit efterlønsbevis.
 
2. Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Er du født før 1. januar 1959, kan du som regel gå som 60 årig. Er du født senere, kan du se dine muligheder for at gå på efterløn her! Kontakt a-kassen for mere information.

3. Hvornår skal jeg ansøge om efterløn, og hvad skal jeg indsende?

Du skal søge om efterløn 2-3 måneder før, du ønsker at overgå til efterløn. Derefter skriver vi til dig, hvad du skal indsende.

4. Hvordan får jeg den skattefri præmie?

Kort før din 65 års fødselsdag sender vi dig en ansøgning til udbetaling af skattefri præmie.

5. Hvornår skal jeg udfylde månedskort? 

Et månedskort er til dig der arbejder, samtidig med at du er gået på efterløn. Månedskortet udfyldes den næstsidste søndag i hver måned.

6. Hvordan kommer jeg på halvårserklæring?

Halvårserklæringen er til dig der ikke arbejder samtidig med din efterløn. Halvårserklæringen udfyldes 2. sidste søndag i april og 2. sidste søndag i oktober. Du kan kontakte os for mere vejledning. 

7. Hvorfor er erklæringen for sidste halve år og ikke for det kommende?

I forhold til ydelser er det ikke muligt at afgive erklæringer om fremtiden, da ingen ved, hvad fremtiden vil bringe. Derfor kan du alene afgive erklæring om det forløbne halve år.
 
8. Jeg kan ikke genkende det (AMP) pensionstal erklæringen viser. Hvad er det for et tal?

Hvis du har mere end én pension, er beløbet i erklæringen bruttosummen inkl. tillæg pr. måned af alle dine løbende (AMP) pensioner.

9. I erklæringen bliver jeg spurgt til, om jeg har opholdt mig i udlandet. Skal jeg skrive på, hvis jeg har været 3 uger i Frankrig?

Nej, du behøver ikke at skrive det på erklæringen, hvis du har været i Frankrig eller et andet EØS land. Har du været i et land, som ikke er et EØS land som fx Thailand, skal du altid oplyse det på erklæringen, da du kun må opholde dig i lande uden for EØS 3 mdr. pr. kalenderår.

10. Hvad er et EØS land?

EØS landene er: Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Irland, Island, Finland, Estland, Letland, Litauen, Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Luxemborg, Lichtenstein, Schweiz, Tjekkiet, Cypern (kun det græsk-cypriotiske område), Grækenland, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Østrig, Rumænien og Bulgarien. 

11. Kan jeg flytte til udlandet?

Ja. Du kan bo i et EØS land og få din efterløn, men du kan kun være udenfor EØS i 3 måneder i et kalenderår.