Nu kan du lave mere frivilligt arbejde

En ny aftale mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre betyder, at du som ledig og som efterlønner, kan lave mere frivilligt arbejde. På papiret ser det umiddelbart godt ud, men det må ikke blive en sovepude mener, formand for Lærernes a-kasse, Gordon Ørskov Madsen:

”Det er fint, at du fortsat kan træne et fodboldhold videre, selvom du fx mister dit job. Og frivilligt arbejde kan give nye kompetencer og netværk, der måske kan føre dig til dit næste job. Men undersøgelser viser også, at frivilligt arbejde kan forlænge ledighedsperioden, og det er selvfølgelig ikke meningen med det.”

Derfor er det ifølge formanden godt, at der fortsat er et loft for, hvor meget du må arbejde frivilligt og på hvilke områder, da frivilligt arbejde ikke skal overtage reelle lønnede jobs. Og så glæder han sig også over, at de nye regler evalueres, så man kan finde ud af, om de nye regler gavner eller skader mulighederne for at komme i job.

Det nye

4 timers reglen, der i en forsøgsperiode har været 15 timer bliver ændret, så efterlønnere fortsat kan arbejde op til 15 timer om ugen med frivilligt ulønnet arbejde, mens ledige kan arbejde i op til 10 timer om ugen.

Derudover kan du arbejde i flere foreninger, da man har valgt at fjerne fx kravet om, at overskuddet skal gå til almennyttige formål.

De nye regler trådte i kraft 1. januar 2018.

Læs mere om frivilligt arbejde

Læs mere om aftalen

 

 

 

Du bruger en ældre browser

For at du kan bruge hjemmesiden fuldt ud og udfylde elektroniske blanketter, skal du opgradere til en nyere browser.

Med venlig hilsen
Lærernes a-kasse